Avocadotræ 3.0

For godt tre måneder siden begyndte jeg mit forsøg med at gro avocadotræer (læs her), og siden sidste opdatering, for to måneder siden (læs her), er der sket store ting! Se bare billedet herover – jeg er nu den heldige ejer af et hjemmedyrket avocadotræ, og der er ét mere på vej!

Alle tre avocadosten er nemlig “revnet”, har slået rod og er begyndt at spire. To af stenene har dog været noget hurtigere til processen end den tredje, som kun er spiret ganske få centimeter, som I kan se på billedet herunder. Den anden sten, som nu er et minitræ, har jeg foræret til min far. Jeg er ret imponeret over rodnette hos mit avocadotræ, så derfor har jeg netop omplantet det, og udplantet den lille spire.

 

 

Se lige, hvor fint det er!! Den lille grønne spire ved siden af avocadotræet er et lille citrontræ, som jeg glæder mig til at se vokse sig større. I vaserne bag vokser spirer fra sten fra en Jackfruit, men den historie må I få en anden gang.




Kommenter