Banana toffee pie

Er du til sprød, blød og lækker dessert – så skal du prøve denne her! Det er virkelig en delikat og lækker tærte, som er utrolig nem at lave 🙂


(Opskriften er lånt fra Gastromand)
6-8 PERSONER

100 g smør
300 g knuste Digestivekiks
1-2 dåser kondenseret mælk
3 bananer
1/4 liter piskefløde
50-100 g hakket mørt chokolade





SÅDAN GØR DU

  • Kog dåserne med kondenseret mælk i 3 timer i en gryde med låg. HUSK at dåserne skal ligge ned i gryden, og være dækket med vand under hele kogningen. Spæd til med kogende vand fra elkedel, hvis det bliver nødvendigt.
  • Lad dåserne køle helt af, inden du åbner dem – VIGTIGT!
  • Knus digestivekiks i en minihakker eller lignende
  • Smelt smøret
  • Bland kiks og smør godt sammen, og pres det ud som tærtens bund i en springform, der er beklædt med bagepapir i bunden
  • Springformen stilles på køl i min. 1/2 time
  • Åbn dåserne med kondenseret mælk, der nu er blevet til lækker karamel. Hæld karamellen i en skål og rør den jævn med et piskeris
  • Fordel karamellen på kiksebunden og stil igen på køl i min. 1/2 time. Den kan sagtens stå til næste dag!
  • Pisk fløden til skum
  • Skær bananerne i skriver på ca. 0,5-1,0 cm og fordel skiverne oven på karamellaget. Gem nogle skiver til pynt
  • Befri tærten fra springformen – brug evt. en lille kniv, da karamellen er meget klistret, og har svært ved at slippe formen
  • Kom flødeskum på toppen af tærten og pynt med hakket chokolade og bananskiver

 

 

 


Selv dagen efter er den super delikat. Nøj! det er virkelig en ny favorit 🙂

Kommenter