En weekend med n/k-onfirmation

Weekenden gik med nonfirmation lørdag og konfirmation søndag for to af Anders’ kusiner; Sarah og Line.

Vi tog hjem til mine forældre fredag eftermiddag, hvor vi spiste aftensmad, hyggede og overnattede. De var så søde at passe Sif, mens vi var til weekendens fester.

Lørdag skulle vi til nonfirmation hos Sarah kl. 13, så der var heldigvis lidt ro på fra morgenen af, så efter morgenmaden hos mine forældre tog vi hjem til Anders’ forældre for at gøre os klar. Anders tog bilen, og jeg løb. Det blev til en tur på 14 km, og det gik rigtig fint på trods af det gode og varme vejr. Nu er jeg godt på vej mod de 21 km d. 11. juni .  Søndag skulle vi til konfirmation hos Line, hvor vi var inviteret i kirke til kl. 11.




De har været to gode dage med søde mennesker, hygge og mad i lange baner. Tak til Sarah og Line for at have inviteret os, det har været super hyggeligt at være med til at fejre jer!

Her er lidt billeder fra weekenden

Forret til Sarahs fest bestod af tunmousse, grønt, asparges og brød.
Sarahs takkesang var gemt i en bolle – super fin ide!
Dessert til Sarahs fest bestod af blødende chokoladekage, vaniljeis, jordbær, blåbær, melon og en masse chokolade.

Holstebro Kirke – vejret var perfekt både lørdag og søndag
Borddækningen til Lines fest
Forret til Lines fest bestod af sushi, rejer med avokadocreme, and med ris og brød.
Hovedretten til Lines fest bestod af to slags kartofler, to slags salat, oksemørbrad, brun sovs og brød.
Dessert til Lines fest bestod af hindbærfromage, chokoladekage og mazarinkage.



Kommenter