Fyldt kyllingebryst

Herhjemme spiser vi meget kylling, flere gange om ugen faktisk, og det gode ved kylling er, at du kan bruge det til så mange forskellige retter.

Ofte kan det være svært at få kyllingebryst gennemstegt og samtidig sørge for, at brystet beholder sin saftige konsistens. En måde at sikre sig et saftigt kyllingebryst er ved at fylde det med lækkert fyld, derved forbliver konsistensen lækker og saftig!


TIL 2 PERSONER

2 store kyllingebryster
4 skiver rødløg
1/4 chili
1/4 gul peberfrugt
2 stilke frisk basilikum
1 fed hvidløg
1 spsk. pikant flødeost
7-8 skiver bacon





SÅDAN GØR DU

  • Skær en lomme i kyllingebrysterne
  • Skær skiver af rødløg, hvidløg og chili, skær peberfrugten i små tern og pluk basilikumbladene af stilken
  • Smør flødeosten i kyllingebrysterne (1/2 spsk. pr. stk.)*
  • Læg rødløg, hvidløg, chili, basilikum og peberfrugt i kyllingen
  • Kom baconskiver om de fyldte kyllingebryster og læg dem i et ildfast fad
  • Steg kyllingerne i ovnen ved 200 grader (varmluft) i 40-45 min**

* TIP! Sørg for at tage mængden af flødeost op ad beholderen FØR du smører det i kyllingebrysterne, på den måde undgår du bakterier fra kyllingen i resten af flødeosten.

**TIP! Husk at stegetiden varierer alt efter størrelsen på kyllingebrystet

 

 

 


TILBEHØR

Til de fyldte kyllingebryster lavede jeg en varm bønnesalat

VELBEKOMME!

 

Kommenter