Halvmarathon – tjek!

I starten af året tilmeldte jeg mig til Bestseller Aarhus City Halvmarathon 2017, som løb af stablen i søndags.

Egentlig tilmeldte jeg mig, fordi jeg var startet op med løb igen efter flere måneders pause, og jeg manglede virkelig et motivationselement i løbetræningen. Jeg havde derfor en ide om, at en tilmelding til et halvmarathon simpelthen måtte opretholde en form for motivation – jeg ville være ude af stand til at gennemføre, hvis jeg ikke trænede op.

Efter tilmeldingen fandt jeg et løbeprogram på 14 uger, der skulle forberede mig på halvmarathon. Programmet var opdelt således, at jeg skulle løbe tre gange om ugen i en given tid. Nogle dage var det blot almindeligt løb, andre gange intervaltræning. Egentlig synes jeg programmet var rigtig godt, og jeg fulgte det rigtig fint de første 8-9 uger. De sidste uger op til halvmarathon fik jeg slet ikke trænet så ofte, som jeg havde målsat. Motivationen og lysten var slet ikke til stede, og selvom jeg havde en ide om, at jeg gerne ville nå at løbe 18 km inden halvmarathon, nåede jeg “kun” at løbe 14 km. Min ide med de 18 km var, at kunne jeg gennemføre 18 km, så kunne jeg også gennemføre 21 km.

I ugerne op til løbet døjede jeg også med min ene hofte, som gjorde ondt, når jeg kom hjem fra løbeture på over 10 km, og dét at jeg havde ondt i hoften dagen før halvmarathon (i lørdags) gav mig en tvivl, om jeg overhovedet kunne gennemføre løbet.

Søndag morgen stod jeg op kl. 6.45 for at spise en god poriton havregryn med mælk – toppet med sukker og mandler. Jeg havde læst mig til, at det var et godt måltid, at indtage før et langt løb. Meeen, jeg skal lige hilse og sige, at det var noget af en udfordring for mig. Normalt har jeg ikke problemer med at spise havregryn, men lige i søndags var min krop tydelig præget af nervøsitet, og jeg havde rigtig svært ved at få spist den skide portion havregryn – jeg havde simpelthen ingen appetit. Men der var ingen vej udenom, og ned kom det. En anden ting jeg fokuserede på var selvfølgelig at få indtaget nok væske, både søndag morgen, men især også i dagene op til.

Mine forældre og søstre kom ca. kl. 8 med morgenmad til dem og Anders, og jeg fik smil, knus og blomster fra haven. Anders’ familie kom lidt senere på morgenen. Omkring kl. 9 tog vi af sted mod løbet. Det skal lige siges, at vi bor næsten lige ved siden af, hvor løbet blev skudt igang, så vi gik derover.

 

Præcis kl. 10 blevet løbet skudt i gang – godt med konfetti, balloner og heppen! Til løbet var vel omkring 12.000 tilmeldte løbere, hvilket er en god portion mennesker, der skal løbe den samme vej. Af den årsag havde vi, ud fra vores estimerede sluttid, fået tildelt en såkaldt startgruppe. Det er klart, at de hurtigste løbere skal i gang først, hvilket resulterede i at min startgruppe først kom i gang med løbet ca. 15 min efter startskuddet. 15 meget nervepirrende minutter… Men igang kom vi – jeg fornemmede, at der ventede mig en meget hård, varm og lang løbetur… og det gjorde der så også. På det tidspunkt anede jeg ikke, om løbet sluttede efter 5 eller 21 km på grund af min hofte.

Heldigvis artede hoften sig, og jeg havde ingen problemer undervejs. Min familie heppede på mig 4-5 steder rundt på ruten, og det var super rart lige at få en omgang hep, da jeg passerede dem. Løbet gik simpelthen så godt – det overrasker mig faktisk, at jeg slet ikke mødte “muren”, som så mange har talt om. Jeg havde følelsen af overskud hele ruten igennem, også da jeg passerede målstregen. At have overskud skal slet ikke forveksles med, at jeg ikke synes det var hårdt! Det er uden tvivl noget af det hårdeste, jeg har prøvet!

 

Temaet var fastlagt efter, at Aarhus jo er europæisk kulturhovedstad 2017, så rundt på ruten var “stationer” med landetemaer, både med musik, dans og anden form for underholdning. Virkelig fedt at opleve og super godt arrangeret. Desuden var der 5-6 poster med vand, energidrik og energigels, hvor jeg hver gang fik drukket vand.

Jeg havde estimeret, at jeg ville gennemføre i intervallet 2:10/2:20, og det var sådan set meget godt estimeret – jeg kom nemlig i mål i tiden 2:11:27. Jeg er ovenud tilfreds med den tid – i og med min indstilling før løbet blot var at gennemføre! Jeg har endda holdt et meget stabilt tempo på ruten, hvilket jeg også er ganske tilfreds med.

Jeg var fyldt op med glæde og stolthed, da jeg passerede mållinjen – jeg modtog med det samme min medalje, en flaske vand, en banan og en proteinyoghurt, og jeg blev ledt videre til forplejningsområdet, hvor jeg fik udleveret en forplejningspose. Efter jeg havde fundet min familie gik vi hjem igen, og jeg fik spist chips og frugt og drukket en masse væske i form af både juice og vand. Senere på eftermiddagen snuppede jeg en jordbærtærte, som Anders havde købt til mig. Aftensmaden stod på pizza og pommes!

        

Siden løbet i søndags har jeg simpelthen været så smadret og øm i mine ben – hold da fast! Trapper er virkelig en udfordring.. og vi bor på 2. sal – yeppiiee.. Men altså, det er da forventeligt, at have ømme stænger, når jeg har løbet uafbrudt i mere end to timer.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det har været en helt overdrevet fedt oplevelse at deltage i Bestseller Aarhus City Halvmarathon 2017. Tak til arrangørerne for at opsætte så gennemført et arrangement, og tak til alle tilskuere, der heppede på os løbere på hele ruten! Jeg er nu overbevist om, at jeg ikke har gennemført mit sidste halvmarathon, og jeg vender stærkt tilbage i 2018!!!

Kommenter