Lidt om planter…

Jeg har gennem mine 3 års arbejde på gartneri og efterfølgende 4 1/2 år i Bilkas havecenter, fået en stor interesse for planter og haver. Jeg har, hvis jeg selv skal sige det, ret grønne fingre, og drømmer om, at jeg en dag får en skøn have med alt det, jeg ønsker mig. Indtil da må jeg nøjes med at passe mine i alt 30 (!!!) planter i lejligheden, og de få jeg har nede i vores fælles gårdhave.

Min kærlighed til planter har også gjort, at jeg for andet år har min egen “køkkenhave” i vindueskarmen. Her dyrker jeg i år forårsløg, tomater og peberfrugter. Desuden har jeg delt ud af køkkenhaveplanterne til flere af mine veninder, og jeg har gennem Anders’ bedstemor, som hygger sig med at lave stiklinger fra sine planter, også fået og foræret flere af hendes stiklingeplanter. De mange stiklingeplanter har selvfølgelig bidraget til en stor del af min relativt store plantesamling.

IMG_9455

Den populære pilea og en skøn lille cowboy-kaktus.

Svigermors skarpe tunge, som Anders’ bedstemor reddede fra at blive smidt ud, og en fin aloe vera, som jeg har fået af min søde veninde. I vasen er en hjemmedyrket jack-fruit-plante, som jeg i øvrigt har fire af.

IMG_9466

Misteltenkaktus og endnu en pilea.

Fin kaktus med selskab fra min flotte håndudskårne elefant, som jeg fik i souvenir-gave af mine forældre, efter deres misundelsesværdige rejse til Sri Lanka og Maldiverne i starten af året. Og se så lige, hvor fint og stort mit avocadotræ er blevet! Læs hvordan du laver dit eget avocadotræ her.

Kommenter