Pip fra haven

På en dejlig solskinsdag i forrige weekend kom mine forældre på besøg for at se vores nye lejlighed. De, og Anders’ forældre, der var på besøg i samme weekend, var meget begejstrede for vores 80 kvm med terrasse, have og skønne omgivelser. Ligesom vi selv er meget glade og tilfredse med det hele.

Mine forældre havde medbragt en stor sæk solsikkefrø og sagde pænt værsgo, da vi åbnede døren, da de ringede på. “Neeeeej” og “tak” lød det fra os, og jeg tænkte, at det da nok skulle blive hyggeligt med fugle i haven, når vi en dag fik købt et foderhus. Sagen var så den, at min far tvivlende spugte, om vi da ikke havde noget, at lægge solsikkefrøene ud på? Hvortil jeg måtte svare, at det havde vi altså ikke fået købt endnu… Nå, men så han havde lige noget han skulle vise mig ude i bilen. Og tænk sig, der lå sørme et foderhus. Endda et rigtig fint et af slagsen! Med det samme fik vi hamret det i jorden og lagt frø ud – det så (ser) hamrende godt ud!

Der gik et par dage, hvor der ikke var liv i foderhuset. Og så skal jeg da lige love for, at det væltede ind med små fulge. Foderhuset er heldigvis så lavt, at de store fugle som skader, måger og krager ikke kan komme derind. Til gengæld vrimler det med skovspurve, gråspurve, musvitter og andre småfulge i og omkring foderhuset. Så på en ellers rimelig kedelig regnvejrsdag sad jeg på gulvet i stuen og knipsede billeder af de små væsener. Jeg havde selvfølgelig Luna ved min side, der bestemt synes det var fascinerende at kigge på fugle, mens hun stod op ad ruden og miavede.

IMG_9518

IMG_9522

 

Kommenter