Siden sidst…

… er jeg startet på studiet igen. Sommerferien har været lang, og det er godt at komme i gang igen og have et program for dagen.

… har vi købt en ny kattekilling. En lille spirrevip, som vi har kaldt Luna.

… har jeg været frivillig på Food Festival 2017 i Aarhus, hvor jeg havde til opgave, at lave forskellige sensoriske forbrugerstudier for interesserede gæster.

… er jeg startet på mit erhvervsprojekt. Et projekt jeg skal lave i en spændende virksomhed, hvor jeg får lov at opsætte mit eget forsøg.

… har jeg lavet optagelser til “Madmagasinet”. En sjov oplevelse, som jeg er spændt på at se færdigklippet, når det bliver sendt i fjernsynet.

… har jeg høstet hjemmedyrkede forårsløg og en peberfrugt. En enkelt tomat er også snart klar til høst.

… har jeg shoppet lidt til mig selv. Jeg trængte til lidt nyt, så det blev til en ny striktrøje, som er åndssvagt blød, og et par ankelstøvler nu, hvor efteråret er kommet.

… har vi haft besøg af både min og Anders’ familie. Et dejligt gensyn med alle, tak for nogle hyggelige timer!

 

Kommenter