Sommerhus i Ebeltoft – part 2

Her er fortsættelsen fra det tidligere indlæg (læs her) om sommerhusturen i Ebeltoft med Anders’ familie.

Onsdag

Onsdag besøgte vi Fregatten Jylland, som i øvrigt er verdens længste træskib med sine 71 meter. Et kæmpe skib, hvor der gemmer sig mange spændende historier. Skibet har flere etager gemt bag facaden, med indretning der svarer til dengang skibet sejlede. Hver dag kl. 12 og 15  bliver der affyret kanonskud – et kæmpe knald, på trods af at de kun affyrer en brøkdel af den mængde krudt, som man gjorde dengang ved Slaget ved Helgoland.

IMG_9324

IMG_9354.JPG

IMG_9334.JPG

Efter besøget på Fregatten Jylland gik vi en tur i Ebeltoft gågade, hvor der er mange hyggelige brostensbelagte gader med små finurlige butikker. Anders elsker bolsjer, så vi skulle selvfølgelig have et par poser (læs: seks, og et bolsjeshot) Mols Bolsjer med hjem.

Inden sengetid gik vi en tur til stranden for at se solnedgangen. Vandet var lunt, så det endte med en omgang våde bukseben, fordi vi liiiige skulle ud og soppe lidt. Det var en virkelig flot solnedgang!

IMG_9393

IMG_9408

Torsdag

Torsdag var det noget værre møgvejr for at sige det mildt. Det øsregnede, og vi besluttede, at dagens aktivitet skulle foregå indendørs. Derfor tog vi en tur i Kattegatcentret i Grenaa, lige som en milliard andre… Okay, måske ikke en milliard, men det føltes sådan, for hold fast, der var mange, der havde fået samme ide som os. Der var så mange mennesker, at ruderne til akvarierne duggede… Nå men det var alligevel en super hyggelig tur, vi fik blandt andet set en masse farvestrålende fisk, rokker, ål, hajer og den nye sælunge, virkelig en cutie!

Fredag

Fredag var havde Anders’ mor, Mette, fødselsdag. Så vi fik dejlig morgenmad og hyggede os. Senere på dagen gik vi en tur i området, hvor vi uheldigvis måtte igennem et voldsomt, men kort, regnskyl. Heldigvis skinnede solen resten af turen, så vi tørrede hurtigt igen.

Til aften spiste vi på restaurant Karens Køkken, som ligger lige ved siden af Fregatten. Virkelig fint sted med mulighed for en virkelig fin udsigt. Maden var virkelig god, og det er helt sikkert ikke sidste gang vi har været der!

Vi fik en klassisk menu bestående af forret, hovedret og dessert.

  • Forret: Koldrøget laks med æblesalat, urtecreme og brød
  • Hovedret: Oksemørbrad med sommergrønt, nye kartofler og skysauce
  • Dessert: Daimis med hindbærsauce, pistaciekerner og jordbær

Tak for en god uge i Ebeltoft, med hyggelige stunder, massere af spil, gode ture og oplevelser 🙂

Kommenter